Noget om nytårsfortsætter

Jeg laver hvert år nytårsfortsætter – BUM, it’s out in the open! Jeg har bare aldrig delt dem  (og heller aldrig holdt dem).  Jeg vil ikke love, at jeg holder dem i år, men til gengæld vil jeg gerne dele dem med jer. Det at fastsætte nogle nytårsfortsætter betyder også at man lige giver tilværelsen et servicetjek, og det skader næppe nogen…so here we go:

 På med ja-hatten

Jeg er sådan en person, der lige skal have lidt forberedelses-tid – ment på den måde, at jeg ikke er 100 meter mester i spontane rendez-vous og generelt er jeg lidt for god til at opliste eventuelle forhindringer. (Lyder jeg ikke bare som en superfed personlighed?!) Det skal være slut – jeg tager hermed ja-hatten på, pakker mine indre diskussioner væk og springer ud i det.

Offline og Online

Jeg hader når folk hiver mobilen frem og tjekker diverse sociale medier, når de er i selskab med andre (her ved jeg med sikkerhed, at jeg rammer et ømt punkt for nogle). Men helt ærligt, hvis jeg er så pissekedelig at være sammen med, hvorfor så mødes? Vi er så afhængige af at være online konstant, at vi helt glemmer øjeblikket og at være nærværende for dem, der betyder noget. Og her kommer vi så til mit egentlige fortsæt, for jeg har aldrig mobilen fremme i selskab med andre MEN jeg er eddermame (pardon my french) dårlig til at pakke mobilen væk, når jeg er på hjemmebane, og mine drenge har mere end en gang oplevet en mor, der tjekker de seneste opdateringer på IG selvom jeg burde bruge min tid sammen med dem. Derfor skal mobilen i hverdagene gemmes væk indtil drengene er puttet.

Ordnung muss sein

Jeg er et rodehoved, og jeg er vildt dårligt til at lægge tingene på deres rette plads når jeg er færdig med at bruge dem, hvilket resulterer i sådan noget små-rod, der på kort tid hober sig op. Desværre hober det sig også op i mit hoved, og det stresser mig helt vildt. Derfor skal der ryddes op og ud herhjemme, og vi er allerede godt i godt i gang med kontoret, og så satser jeg på, at vi dermed også bliver bedre til løbende at holde svinestien ryddet.

 Jeg vil være en bedre hustru

I en hverdag med to fuldtidsjobs, to skønne unger, et stort hus og en have der skal passes, så kan jeg godt være en liiidt dårlig hustru for mit hjertes udkårne. Han er altid den sidste i køen efter børn, hus, hund og nogle gange også efter søskende og veninder.  Så når gemalens nummer i køen bliver råbt op, så er mutti her så træt og mørbanket, at det eneste overskuddet rækker til er at sænke kroppen ned i sofaen og have fred. Han er jo for filan så fantastisk god, så nu skal der strammes op, og jeg rykker ham med det samme frem i køen foran hunden og huset. Han kommer aldrig igen forrest i køen – det har han været, men så skænkede han mig den største gave og nu vil ham altid komme på en 3.plads efter vores to skønne krudtugler.

Ud over de fire ovenstående punkter, vil jeg selvfølgelig også gerne dyrke mere motion -  men hey der er jo ingen grund til at putte ting på listen, som man sikkerhed ved vil blive brudt inden januar er omme… 

Lad os tage listen op til revision til december, og så skal jeg fortælle jer, om der overhovedet er et eneste fortsæt der er blevet realiseret.