17.10.2014

Noget om sæson-betinget aktivitet...

Ligesom der er sæson for frugt og grøntsager, så har jeg sæson-betingede aktiviteter og herunder hører syning. Når efteråret kommer støver jeg maskinparken af og kickstarter overlocker og symaskine. Samtidig drager jeg hver onsdag kl 19.00 afsted til sykursus, hvor jeg tilbringer tre timer i selskab med ligesindede – og jeg stornyder det. Jeg lægger store urealistiske planer for, hvad jeg skal have syet og så snakker jeg en del og nyder især den indlagte kaffepause, hvor vi selvfølgelig nyder en god kage.
I år har jeg planer om at nå følgende:
Gustav og Magnus:
Huer, leggings, sweatshirts i tre forskellige styles, fløjlsbukser og sweatpants
Moí:
To forskellige sweatshirts, nederdele, en kjole, et par bukser og en oversize cardigan/jakke.
Hvis jeg skal være realistisk, så når jeg måske en tredjedel af ovenstående, men jeg finder stor glæde ved at lægge planer (bygge luftkasteller) og så må vi se, hvordan det går. Jeg skal nok holde jer ajour, når jeg kan sætte flueben ved et færdigt projekt. Jeg har netop modtaget en pakke med de lækreste stoffer fra Stofdepotet, som jeg i den grad ser frem til at komme i gang med.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...