22.06.2014

Weekend-glimt

Jeg er ligesom mange andre en sucker for weekend, og jeg stornyder at være sammen med familie og venner og bare være til. Vi har mange weekender i træk haft en masse arrangementer, så derfor var det virkelig tiltrængt med en weekend, hvor kalenderen var blank…og hvad stiller man så op med et par dage uden planer? Altså man starter fredagen med et smut til lægen for at få renset og indpakket G's knæ, som havde fået en voldsom asfalt-eksem. Ikke lige den start jeg havde regnet med, men han klarede det til UG, og det har allerede hjulpet. Ellers har weekenden budt på rengøring, vasketøj, havearbejde, etablering af bålplads, et lokalt motionsløb (til gemalen), indkøb og en masse andet. Men først og fremmest hygge og tid med drengene. Desuden havde jeg besøg af min søde niece, som også er en god veninde. Hun hjalp mig med nogle funktioner her på bloggen, som jeg ikke kunne finde ud af (psssst...hun har en virkelig god blog, som jeg vil anbefale jer at tage et kig på. Her finder du en masse inspiration til mode og indretning.)


Min weekend kan måske synes lidt kedelig, men jeg elsker at nusse rundt herhjemme og bare være i nuet, så nu runder jeg en dejlig weekend af med en smoothie lavet på de bær, der var tilovers fra en tur til den lokale pluk-selv jordbærpusher.

Go' søndag aften


















1 kommentar:

Camilla Layland sagde ...

Det ser ud til at I har haft en dejlig afslappende weekend. Vi glæder os til at være sammen med jer på lørdag!
Ps. dejligt at bloggen er oppe og køre igen.... :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...