14.01.2015

Ja jeg er en hønemor…og hva' så?

På fredag skal Gustav have brændt nogle blodkar over i næsen, fordi han konstant, evig og altid får næseblod. Det må være noget genetisk, for jeg har også selv fået det gjort som barn i flere omgange. Men da jeg var barn var der ikke mulighed for bedøvelse, og derfor husker jeg stadig med gru tilbage på, hvor forfærdeligt det var at få gjort. Så egentlig burde jeg være taknemmelig for, at man i dag anvender fuld narkose til små børn ved disse indgreb…men åh hvor kan jeg næsten ikke bære tanken om, at min lille dreng skal bedøves, og at jeg ikke har kontrol over situationen. 
Jeg ved godt, at der sikkert er mange bag skærmene, som nu tænker: Hold da kæft en pylremutti og ja, min frygt er forhåbentlig fuldstændig ubegrundet, men da vi var ved lægen første gang blev jeg spurgt, om Gustav havde nogle hjerte- og lungeproblemer…jamen hvor fanden skulle jeg vide det fra?! Og hvorfor spørger I mig om det? Han er tre år gammel, og han har aldrig været alvorlig syg, men derfor kan der jo godt gemme sig en "konstruktionsfejl" inde bag ved, som ikke ses med det blotte øje….Lige nu ser jeg virkelig frem til, at Gustav vågner op efter endt indgreb på fredag. 

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...