09.10.2014

PRUTSKID, TISSEMAND OG DUMME MOR…


Velkommen til livet som mor til børnehave-børn! Jeg er ved at blive VANVITTIG over mit yngel, som stort ikke kan sige en sætning uden at afslutte med prut, prutskid, og når det går vildt for sig tissemand…Jeg ved godt, at gloserne kunne være meget værre, men well -  det irriterer mig, at jeg under aftensmaden skal høre ordet prut 25 gange efterfulgt af et latterbrøl! Jeg nægter at give de små kumpaner opmærksomhed omkring det, for jeg tænker, at det er en fase, og at det kun vil blive endnu sjovere med disse gloser, hvis jeg slår flikflak over det, så indtil videre vender jeg det døve øre til...
Derudover er familien blevet udvidet med en femte person efter børnehavestart: nemlig den dumme mor…Jeg får tit og ofte at vide, at jeg er dum (og nogle gang sur) og sjovt nok, så får jeg titlen Dumme mor, når jeg har sagt nej til noget…Magnus og Gustav kan gå helt i flitsbue, når de ikke får deres vilje, og så er jeg altså bare verdens dummeste mor…..Børnehavebørn - what a joy...jeg trækker på smilebåndet og trøster mig med, at de dumme (i børnenes optik) mødre sikkert er de bedste mødre, fordi der bliver sat grænser. Indtil de selv bliver store nok til at forstå, hvor god (læs: pissehamrende fantastisk) en mor jeg er, så skal jeg ikke holde mig for fin til at klappe mig selv på skulderen og snuppe et stykke chokolade som belønning.
Ha' en fortryllende torsdag...

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...