21.11.2014

Glædelig fredag

Så er det igen fredag, og vi tager herhjemme hul på weekenden med fødselsdag ved min skønne niece, som fylder 7 år i dag. Ellers er weekenden planløs, og det skal der ikke ændres ved, for de tre første dage i næste uge bliver igen med fuld udblæsning, messe og en mor, der kun er hjemme, når børnene sover. Selvom der er tryk på lige nu, så elsker jeg mit job og at jeg får lov til at være med, der hvor det sker, så der er ingen klager (det skulle lige være fra gemalen, som styrer hjemmet med hård hånd). Billedet tog jeg fra min bil på vejen hjem, hvor en stor delegation af svaner og gæs havde taget ophold - de er altså så smukke og elegante sådan nogle svaner.

Fantastisk go' weekend til jer alle...♡

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...